For ti år siden var jeg en af mange, der så med gru på krisen i Berlingske Media. Fra år 2000 og frem til 2014 gav mediekoncernen økonomisk underskud langt de fleste år, og fundamentet under Berlingske, Weekendavisen og B.T. blev mere og mere ustabilt. Frie medier er grundlaget for et åbent demokrati, fordi det sikrer uafhængige nyheder, faktatjekkede oplysninger, en åben debat og evnen til at stille kritiske spørgsmål på befolkningens vegne. Derfor var udviklingen urovækkende.

Krisen i Det Berlingske Hus blev indledt, da A.P. Møller-koncernen og Danske Bank solgte sine aktier i Det Berlingske Officin, som selskabet hed, i 2000. De samme danske erhvervsvirksomheder havde ellers på heroisk vis reddet koncernen fra konkurs i 1982 for at sikre en fri, borgerlig presse i Danmark. Nu var den slags samfundshensyn åbenbart blevet irrelevant, og salget skabte uro om mediehuset. Aktierne blev solgt til den norske fødevarekoncern Orkla, som havde begrænset viden om mediedrift, og herefter blev koncernen i 2006 afhændet til den britiske mediekoncern Mecom, som havde store ambitioner og drømme, men som var gældsatte og kriseramte under hele sit ejerskab af Berlingske-koncernen og en stribe europæiske medier.

Jeg kan godt afsløre her, at dengang jeg var chefredaktør og direktør for Børsen fra 2011, kiggede vi på at købe Berlingske Media, som var til salg. Børsen var og er kontrolleret af det familieejede svenske Bonnier, som er en af Nordens mest succesrige medievirksomheder. Overtagelsen blev ikke til noget dengang. At jeg senere endte som chef for netop Berlingske Media, havde jeg ingen anelse om dengang. I stedet kom redningen af Det Berlingske Hus fra ukendt kant i 2014, da det blev annonceret, at den belgiske mediekoncern DPG Media, som dengang hed De Persgroep, ville købe hele butikken.

Opkøbet var held i en uheldig tid. De belgiske mediefolks målsætning var at købe det regionale hollandske mediehus Wegener fra Mecom. Men Wegener var ikke til salg, uden at Berlingske Media kom med i handlen. Derfor købte DPG Media begge mediehuse for i alt 1,832 milliarder kroner med overtagelse i første halvdel af 2015, fordi konkurrencemyndighederne først skulle godkende opkøbet.

Overtagelsen betød, at Berlingske Media fik sin tredje udenlandske ejer på alt for kort tid. Uro i ejerskab kan være gift for en virksomhed, især hvis økonomien er dårlig, og der er brug for investeringer i omstilling. Mange spekulerede dengang i, at DPG Media hurtigt ville sælge det danske mediehus videre, men i stedet faldt den belgiske topchef Christian Van Thillo for Berlingske, B.T. og Weekendavisen. Heldigvis for det. Strategien blev ganske enkelt at fokusere på de landsdækkende medier i koncernen, mens sideaktiviteter blev solgt fra. Som Christian Van Thillo for snart mange år siden sagde til Jyllands-Posten: “Vi er et medieselskab, og det er vores eneste opgave.”

Berlingske Media har siden givet solide overskud hvert år. Omsætningen er langt mindre end i koncernens storhedstid, fordi fokus nu alene er på Berlingske, Weekendavisen, B.T. og finansmediet Euroinvestor, og fordi digitale medier omsætter for mindre end avismedier. Overskuddene er blevet samlet op i kassen i Danmark, og egenkapitalen var 900 millioner kroner i årsregnskabet for 2023. Alle husets medier når tilsammen 2,3 millioner danskere, hvilket er flere end nogensinde, fordi det er let og billigt med internet og mobiltelefoner, og der er gang i salg af både abonnementer og annoncer.

Uheldigvis er det sådan herhjemme, at nogle danskere er blevet bange for kapitalismen. Mit gæt er, at en forvokset velfærdsstat med dertil hørende uproportionalt højt antal offentligt ansatte og personer på overførselsindkomst har betydet, at forståelsen for markedsøkonomi skubbes i baggrunden. Derfor overser vi ofte en vigtig pointe: Når nogen investerer i en virksomhed, tager de en chance. De bruger penge, som de har ansvar for, og de forventer med rette, at pengene forrentes bedre end på en konto i banken. De investerer i fremtiden.

Vi danskere skal være glade for, at udlændinge investerer i vores virksomheder. Når det gælder DPG Media, kan jeg fortælle, at belgierne ikke har trukket en eneste krone ud af virksomheden i de ti år, der er gået siden opkøbet af Berlingske Media blev annonceret. Alle pengene er blevet i Danmark, hvilket egenkapitalen ovenfor er udtryk for. Vi har penge til at investere eller købe op, hvis noget vi tror på viser sig. Vi giver overskud år efter år, fordi vi bruger langt de fleste af vores penge på journalistik, dygtige medarbejdere og på at investere i en gennemmoderniseret digital medievirksomhed, som har den bedste tid foran sig.

Jeg var som sagt chef for Børsen fra 2011 til 2017 under svenske Bonniers ejerskab, og jeg har været chef for Berlingske Media siden 2017 med belgiske DPG Media som ejer. Begge virksomheder er drevet af familier, der er dedikerede til medier og de frie ord, og det er medievirksomheder med indsigt og penge til at investere i fremtiden.

Vi danskere er selvfølgelig de bedste, sådan skal vi tænke om os selv. Når vi er allerbedst, vil udlændinge også investere i vores virksomheder. Er det ikke smukt?

Her blev jeg klogere

B.T. har lanceret en stribe fantastiske nyhedsbreve, som hører sammen med ligeså lytteværdige podcasts. I din indbakke kan du f.eks. modtage:

• Nyhedsbrevet Q&Co fra politisk kommentator Henrik Qvortrup, som vender de mest diskuterede historier om medierne
• Spar Kassen med pengeredaktør Niels Philip Kjeldsen, hvor der er gratis råd til alle, der vil have en bedre økonomi
• Borgerlig Tabloid med debatredaktør Astrid Johanne Høg og politisk kommentator Joachim B. Olsen, som sætter en klar borgerlig dagsorden Der er mange flere, og du kan finde alle sammen her.

Tal til eftertænksomhed

33.000

kilowattimer pr. person bruger en kineser i energi. Stigningen har været voldsom de seneste år, og betyder at en gennemsnits kineser bruger ligeså meget energi som en gennemsnits europæer.

Topfoto: DPG Media