Vi har et problem. De fleste nyhedsmedier har samme problem. Og det er et problem for det danske demokrati. Problemet er, at unge voksne under 30 år har skruet ned for brugen af ansvarlige nyhedsmedier og op for tiden brugt på uansvarlige sociale platforme.

Når man har et problem, er det første skridt mod løsningen en erkendelse af, at udfordringen faktisk findes. Næste fase er at spørge nogen, der kan hjælpe. Derfor er Berlingske blevet valgt som case af handelshøjskolen CBS i den årlige “case competition.” Tusindvis af studerende fra over 100 lande får 24 timer til at knække koden til, hvordan vi får engageret de 18- til 30-årige i et nyhedsmedie som Berlingske.

Det er en fantastisk konkurrence, hvor små grupper af studerende skal konkurrere om at finde løsninger på en udvalgt virksomheds udfordring. De seneste år har opgaven været stillet af Novo Nordisk, Ørsted, Pandora, IKEA og Carlsberg. I år er det Berlingske Media.

Berlingske er heldigvis en sund forretning, som har været igennem en digital omstilling de seneste syv år. Vi måler det på pengene på bundlinjen, men også på at to-tredjedele af abonnenterne er digitale, som er fremtiden for medier, selv om mange af os modne mennesker stadig nyder at læse en papiravis.

Udfordringen for Berlingske er, at hovedparten af abonnenterne er 30 år og opefter, mens det står skidt til med unge læsere. Tallene fra Dansk Online Index viser, at kun otte procent af de digitale brugere af berlingske.dk er unge voksne, mens de fleste læsere er 30-59 år. Interessant nok er andelen af yngre læsere højere på papiravisen, hvilket er positivt. Men det vil være en fejlslutning at satse på aviser til unge, som er vokset op med digitale medier. Løsningen skal findes et andet sted.

Morgendagens medielandskab skal formes af de nye generationer, så pressen svarer på og til deres behov og vaner. Siden internettets opfindelse i 1989 og smartphonens lancering i 2008 er al kommunikation forandret, og det påvirker naturligvis medierne.

Pressens rolle er stadig at sørge for, at befolkningen kan finde troværdige, faktatjekkede nyheder, så de kan tage beslutninger og deltage i demokratiet. Engang foregik alting mundtligt, så blev noget skrevet ned i bøger, aviser og magasiner, dernæst sendt ud via radiobølger og tv, og nu står vi hver især med en mobiltelefon i hånden.

Vi lever i en tid, hvor misinformation og halve sandheder fylder godt op. De fleste ser med gru på den amerikanske valgkamp, fordi grænserne for sandt og falsk bliver ophævet. Det står endnu værre til, når der er valgkamp i Georgien, eller når store dele af verdens befolkning i Rusland, Kina, Mellemøsten og mange andre steder fyldes med diktatorernes propaganda i alle kanaler. Heldigvis lever vi danskere i et demokrati, og det sætter de fleste pris på. Demokrati er folkestyre, og derfor skal folket vide, hvad der er op og ned, uanset om det gælder klima, økonomi, kønsdebat, månelandinger eller magtmisbrug.

Mediernes uafhængighed afhænger af, at vi er økonomisk uafhængige. I et frit samfund er det vigtigt, at der er mange kanaler til nyheder og information, så borgerne kan vælge til og fra. Vi må hverken være i lommen på staten, politiske partier, virksomheder eller lobbyorganisationer, som alle spiller en vigtig rolle i vores samfund, men som ikke kan varetage rollen som fri presse. Sociale platforme er effektive og vanedannende, men de er på ingen måde garanter for troværdig information.

Vores mediehus har i 275 år indsamlet og leveret nyheder, som er faktatjekkede og ansvarlige. Det kræver journalister, redaktører, salgsfolk, it-udvikling og andre dygtige faggrupper, og det kræver igen penge fra abonnenter og annoncører. Derfor glæder jeg mig til at høre, hvad de studerende kan finde på, som kan øge unges engagement i Berlingske, så de får bedre information, og vi kan tiltrække unge læsere, lyttere og seere, som kan sikre en sund fremtid for frie medier.

Jeg glæder mig.

Her blev jeg klogere

Som inspiration til de studerende på CBS er dagens tema Berlingske, som igen og igen leverer journalistik af høj kvalitet:

• Vært Kaare Svejstrup og holdet bag Berlingskes nyhedspodcast “Pilestræde” vandt prisen for “Årets kritiske interview” ved prisuddelingen Prix Audio. Æren tilfaldt podcasten på baggrund af interviewet med lektor på Københavns Professionshøjskole Henrik Sieverts Ørvad, som på et løst grundlag gennemførte en underskriftsindsamling mod kollegaen Sofie Danneskiold-Samsøe.
• Den meste underrapporterede skandale i Danmark er fortsat Berlingskes afsløringer om, at de danske myndigheder systematisk har tilladt barnebrude. Den seneste nyhed er, at interne dokumenter afslører, at hundredvis af børn under den seksuelle lavalder har fået anerkendt deres ægteskab af de danske myndigheder efter 1986. Hvorfor er det stadig en solohistorie i Berlingske?
• TV 2-muldvarpen Amira Smajic fra dokumentaren Den Sorte Svane var agent for Politiets Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) viser dokumenter, som Berlingske kunne afsløre. TV 2 og chefredaktør Mads Brügger havde ellers lovet, at de ville fortælle “hele historien,” men i stedet blev vi ført bag lyset.

Tal til eftertænksomhed

16,7%

ventes annonceomsætningen for Facebook, Instragram og andre sociale medier at stige fra 2023 til 2024, mens omsætningen falder for traditionel annoncering. Kilde: IRM

Topfoto: CBS Case Competition