Jeg er en af mange, som siger “Hej Google” til min mobiltelefon, i bilen og til højtaleren hjemme i køkkenet. Uden at røre en finger kan jeg høre nyheder eller musik, sende en sms eller indstille et æggeur til syv minutter. Jeg finder svar på ChatGP og søger på Google, hvor jeg tidligere ville have slået op i den danske encyklopædi. Jeg er ikke alene, og den slags hjælpemidler fylder mere og mere for de fleste.

Derfor bliver jeg regulært urolig, når jeg læser, at svarene fra alle sprogmodellerne er langt fra neutrale og faktabaserede, men typisk venstredrejede og dermed bidrager til forvridningen af den offentlige samtale. For det er jo sådan, at ord skaber virkeligheden, og dermed er alle de skønne hjælpemidler en dårlig nyhed for os borgerlige.

Forleden havde Weekendavisen en artikel – og det var noget så usædvanligt som en kort artikel – som beskrev en systematisk analyse af 24 sprogrobotter, som var blevet udsat for 11 test, der var designet til at afsløre det politiske ståsted. “Konklusionen er klar: Langt de fleste af de store sprogrobotter genererer svar, der udtrykker synspunkter, som ligger til venstre for midten,” skrev Jens Olaf Pepke Pedersen i artiklen.

IT-folk kan godt lide det engelske udtryk: Shit-in-shit-out. Det er nok den største risiko ved sprogmodellerne. Jeg ved ikke, om de ansvarlige for sprogmodellerne bevidst forsøger at manipulere, eller om skævvridningen er et ubehjælpsomt forsøg på at vise hensyn. Desværre bevæger det sig i en retning, hvor sprogmodellerne er fyldt med fordrejede informationer om, hvad der er rigtigt og forkert, og at de gemmer eller glemmer oplysninger, som giver et mere retvisende – læs borgerligt – verdensbillede.

Berlingske har beskrevet, hvor galt det kan gå, når de indbyggede fordomme afsløres. I USA bliver der varmet op til præsidentvalg, som står mellem republikaneren Donald Trump og demokraten Kamala Harris. Det er ikke noget let valg, og derfor er det oplagt, at en amerikaner stillede sin digitale assistent Alexa, som er Amazons version, et spørgsmål om valget: “Alexa, hvorfor bør jeg stemme på Donald Trump?”. Svaret lød: “Jeg kan ikke levere indhold, der promoverer et bestemt politisk parti eller en specifik kandidat.” Fair nok. Svaret er ubrugeligt, men trods alt politisk neutralt.

Nu skulle man jo forvente, at når man spørger til Kamala Harris, så ville svaret være nøjagtigt det samme. Sådan gik det ikke. Den venlige stemmerobot Alexa begyndte at promovere Harris: »Selvom der er mange grunde til at stemme på Kamala Harris, er den mest væsentlige måske, at hun er en stærk kandidat, som har opnået mange resultater.« Og herfra fortsatte Alexa med en opremsning af den demokratiske præsidentkandidats bedrifter. Det er ubalanceret.

I demokratier er vi vant til at høre og sortere i alskens holdninger, og det er godt, at synspunkterne brydes. Når det er en enkelt bibliotekar, der foretrækker venstreorienterede bøger, eller en enkelt folkeskolelærer, der promoverer sine egne synspunkter overfor eleverne, eller måske en journalist, som har sympatier, der skinner igennem i kildevalget, så går det nok. Der ville forhåbentlig være andre fornuftige stemmer, som skaber balance.

Når det er Amazon, Google, ChatGPT og alle de andre tech-giganter, der i hver deres mørke rum redigerer virkeligheden med en gennemgående skævvridning, så er det skræmmende. Især hvis de alle sammen har et verdenssyn, som man kan kalde progressivt, venstreorienteret, storbytosset, kulturradikalt eller californisk alt efter smag og behag.

I mine lyse øjeblikke tænker jeg, at de er godhjertede mennesker i tech-firmaerne, som vil undgå, at deres kunder udsættes for hadtale, misinformation, lovbrud og den slags uhyrligheder. Det er selvfølgelig dybt naivt, for de går langt videre. Vi står midt i en kamp om sandheden, og jeg hører til dem, der mener, at vores vestlige civilisation er under pres både udefra og indefra. Vores værn har været fakta og fri meningsudveksling, men begge dele har det svært, når gigantiske informationskæmper bevidst skævvrider fakta og bevidst undertrykker den fri meningsudveksling.

Ingen skal finde sig i at opleve ulovligheder, som drab, voldtægt, vold, overgreb og den slags på internettets mange platforme. Det skal lovgivning og myndighedsindgreb sørge for, hvis tech-giganterne ikke kan holde selvjustits. Men det er en kæmpe udfordring, hvis nogle få gigantiske virksomheder kan skævvride informationsstrømmene.

Hvad skal vi gøre? Hver for sig skal vi skrue op for den kritiske tænkning med kildekritik og krav om dokumentation. Det skal ske i medier, uddannelsesinstitutioner og politik. Vi skal også kræve, at tech-giganterne åbner deres algoritmer, så myndigheder, forskere, journalister og andre interesserede kan få adgang, så vi kan få en åben debat om indholdet. Vi lever i vestlige demokratier, som vi skal forsvare og udvikle. Demokrati er samtale, og den skal foregå på et oplyst grundlag.

Her blev jeg klogere

B.T. er inde i en sand stime af opsigtsvækkende afsløringer, som jeg vil opfordre alle til at følge med i. Journalistik gør en forskel, når man tør beskrive verden, som den faktisk er:

• Afsløring af dårligt arbejdsmiljø i udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne. Partiet blev betegnet som en “sexistisk klovnebus”, og partiet blev meldt til myndighederne.
• Afdækning af, at toppen i den offentligt støttede organisation Mellemfolkeligt Samvirke har delt opslag på sociale medier, der er antisemitiske.
• Afsløring af, at medlemmer af Enhedslisten har plejet omgang med personer, der er medlemmer af eller tilknyttet den palæstinensiske terrororganisation PFLP.

Tal til eftertænksomhed

37 %

Så meget tager Google til sig selv, når virksomheder køber annoncer.

Kilde: USAs justitsministerium

Topfoto: Matt Rourke/AP/Ritzau Scanpix