Ny chefredaktør for Euroinvestor

22. June 2020

Kontakt

Anders Krab-Johansen Koncernchef og udgiver Kontaktes via Lucia Elisabeth Kyle Mobil +45 29 73 72 93 Simon Richard Nielsen Ansvarshavende chefredaktør Mobil +45 20 19 43 32

Ny chefredaktør for Euroinvestor-img

Danmarks førende investormedie, Euroinvestor, får ny chefredaktør til august. Valget er faldet på Simon Richard Nielsen, som er en af Danmarks mest indsigtsfulde finansjournalister.

Simon Richard Nielsen er uddannet økonom og har igennem de seneste to årtier beskæftiget sig med finansmarkederne for Børsen, TV2 og senest som indsigtsredaktør for FinansWatch. Han har også i en periode været partner i kommunikationsbureauet Capital Relations. “Jeg er stolt over, at vi får Simon Richard Nielsen i spidsen for Euroinvestor. Han har stor indsigt i området og er en dygtig redaktør,” siger Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver for Berlingske Media, der ejer Euroinvestor.

Opgaven består i at drive Danmarks største investorsite, Euroinvestor, som leverer data om aktier, markedsnyheder og kommentarer, og som desuden er hjemsted for den populære podcast Millionærklubben. “Det er et drømmejob. Jeg ser frem til at udvikle sitet med endnu mere journalistik og andet, som skaber værdi for private investorer,” siger Simon Richard Nielsen.

Stillingen overtages fra Anne-Katrine Bugge, der har været chefredaktør på Euroinvestor i ni måneder. Hun har stået for integrationen af Millionærklubben, øget det journalistiske fokus på aktier og løftet antallet af brugere på sitet i den korte periode, hun har haft ansvaret. Det var fra starten aftalt, at Anne-Katrine Bugge skulle bestride jobbet, indtil en permanent løsning var fundet. Efter sommer er Anne-Katrine Bugge derfor klar til at påtage sig andre opgaver for Berlingske Media, som endnu ikke er defineret.

Flere pressemeddelser

Slide 1 of 28
Slide 1 of 28