Pernille Holbøll bliver ny ansvarshavende chefredaktør på B.T.

20. April 2022

KONTAKT

Pernille Holbøll Kommende ansvarshavende chefredaktør på B.T. Mobil: +45 51 25 13 13 Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver Kontaktes via Lucia Elisabeth Kyle på: Mobil: + 45 29 73 72 93 E-mail: luek@berlingskemedia.dk

Pernille Holbøll bliver ny ansvarshavende chefredaktør på B.T.-img

Til maj får B.T. ny ansvarshavende chefredaktør. Valget er faldet på Pernille Holbøll, som får til opgave at løfte Danmarks største digitale medie til nye højder. Opgaven kræver ikke kun en journalistisk leder, som sætter en høj redaktionel standard, men også en ledelsesmæssig profil, der kan udvikle og iværksætte en 100 procent digital fremtid for B.T.

“Jeg er stolt og glad for, at Pernille Holbøll vil påtage sig opgaven med at lede B.T. Der er meget at passe på og endnu mere at udvikle, og jeg er ikke i tvivl om, at vi har fundet den rigtige,” siger Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver for Berlingske Media.

Pernille Holbøll forventes at tiltræde i midten af maj, når arbejdet for det danske sportsbetting-firma Better Collective afsluttes. Pernille Holbøll er forhenværende chefredaktør for Ekstra Bladet, men valgte at forlade stillingen i slutningen af sidste år. Tidligere i karrieren har hun været nyhedschef på Metroxpress, som blev opslugt af B.T., samt TV 2 og DR. Pernille Holbøll er uddannet journalist fra DMJX i 2010 og har læst jura på Københavns Universitet.

“B.T. har været igennem en omfattende digital rejse de seneste år, men den er langt fra slut. Jeg er imponeret over B.T.s evne til at fokusere og hele tiden kigge frem - noget som flugter godt med den, jeg er”, siger Pernille Holbøll.

Stillingen overtages fra Jonas Kuld Rathje, som har været konstitueret ansvarshavende chefredaktør siden december 2021, hvor Michael Dyrby forlod B.T. Fra midten af maj fortsætter han i sin rolle som chefredaktør, når Pernille Holbøll starter.

“Jeg ved, det er en ekstraordinær talentfuld medarbejderstab på B.T. med meget stort potentiale, og de gør det fantastisk. Jeg glæder mig meget til at lede, hvad jeg ser som et af landets mest spændende journalistiske og digitale projekter,” afslutter Pernille Holbøll.

Flere pressemeddelser

Slide 1 of 28
Slide 1 of 28