Berlingske Media og Concept X går sammen om Danmarks største annoncørplatform

29. May 2024

Kontakt

Lisbet Røge Jensen Kommerciel direktør, Berlingske Media T: +45 22 16 76 43 W: berlingskemedia.dk Jens Holm CEO & Co-founder, Concept X T: +45 28 27 01 93 W: conceptX.com

Berlingske Media og Concept X går sammen om Danmarks største annoncørplatform-img

Berlingske Media og Concept X går sammen om at skabe det danske annoncemarkeds største reach, de bedste produkter og helt nye indkøbsmuligheder. Det sker med lanceringen af et strategisk partnerskab 1. juni, som rummer salg, adtech og udvikling af en ny selvbetjeningsløsning sammen med Berlingske Medias belgiske ejer, DPG Media.

Partnerskabet har fået navnet Trusted Web, fordi det er det, markedet har brug for: et sikkert, troværdigt og transparent dansk alternativ til techgiganternes dominans på annoncemarkedet. Det giver annoncører landets største rækkevidde på tværs af medier, brands af høj kvalitet og adgang til købedygtige målgrupper gennem præcise, datadrevne produkter og indkøbsmuligheder. Annoncører og bureauer kan se frem til at få adgang til mere end 3,4 mio. brugere om måneden, altså en reach på 84% på tværs af populære danske sites.

“Vi har store forventninger til vores partnerskab med Concept X. Det er dygtige folk, som de sidste godt ti år har udviklet tech, produkter og ikke mindst relationer mellem annoncører og medier, der har fornyet og forenklet markedet. Concept X og vi deler visionen om at give danske annoncører et attraktivt alternativ til globale platforme. Vi tror ganske enkelt på, at vi i et udfordret annoncemarked står stærkere, når vi står sammen. Vi har vores ejere, DPG Media, i ryggen, og de har lavet samme øvelse i Belgien og Holland - med succes. Vi glæder os til at vise annoncører de nye muligheder og håber, at flere udgivere som os vil tilslutte sig hen ad vejen,” siger Lisbet Røge Jensen, kommerciel direktør i Berlingske Media.

Partnerskabet betyder, at udvalgte mediebureauer allerede fra juni kan købe ind hos Concept X, når de ønsker at annoncere i Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor. I efteråret lancerer Trusted Web en selvbetjeningsløsning, som gør det endnu nemmere og giver endnu flere muligheder for endnu flere bureauer og annoncører.

“Vi er begejstrede for partnerskabet med Berlingske Media, som deler både vores bekymring og vores vision for fremtiden. Vi glæder os til at lancere vores nye fælles platform og styrke det danske annoncemarked sammen med eksisterende og nye mediepartnere. Trusted Web tilbyder annoncører et robust og troværdigt dansk alternativ til de dominerende internationale techgiganter i et marked, hvor stadig flere aktører efterspørger et transparent og brandsikkert alternativ. Trusted Web er et af svarene,” siger Jens Holm, CEO & Co-founder, Concept X.

Berlingske Media er Danmarks førende digitale mediehus og udgiver Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor.

Concept X er Nordens førende medienetværk, der udvikler løsninger, som forbinder udgivere, annoncører og teknologi på nye og effektive måder, der styrker de lokale mediemarkeder.

Flere pressemeddelser

Slide 1 of 28
Slide 1 of 28