Google-profil i spidsen for Danmarks største annoncørplatform

7. June 2024

Kontakt

Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver Kontaktes via Annette Stampe Kofoed T: + 45 25 13 68 08 Christine Liv Nielsen Kan kontaktes fra 1. september T: +45 31 41 46 63 linkedin.com/in/christineliv/

Google-profil i spidsen for Danmarks største annoncørplatform-img

Berlingske Media og Concept X annoncerede i maj et strategisk partnerskab, som rummer salg, adtech og udvikling af en ny selvbetjeningsløsning sammen med Berlingske Medias belgiske ejer, DPG Media. Og det bliver Christine Liv Nielsen, der skal stå i spidsen for udviklingen og introduktionen af selvbetjeningsløsningen i Danmark, når hun 1. september tiltræder som Head of Business Development.

“Danmarks største annoncørplatform bringer tillid, transparens og mediekronerne tilbage til kampagnen. Vores mediefællesskab har musklerne, tankekraften og teknologien, der fundamentalt ændrer annonceværdien - og vi er kun lige begyndt,” siger Christine Liv Nielsen.

Christine Liv Nielsen har solid erfaring med sig fra Google, hvor hun har arbejdet i 12 år, de seneste to år som Platform Partner Manager. Hun bidrager med omfattende viden om teknologi, data, markedsføring og kommerciel strategi, der nu vil komme både danske udgivere og annoncører til gode i det største danske alternativ til techgiganternes annonceplatforme.

“Vi er klar til at tage konkurrencen op om annoncørernes gunst, og jeg er sikker på, at Christine Liv Nielsen er den rette til at løfte opgaven,” siger Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver i Berlingske Media.

11.juni inviterer Berlingske Media og Concept X til morgenmøde om den nye annoncørplatform. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Program og tilmelding findes her.

Berlingske Media er Danmarks førende digitale mediehus og udgiver Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor.

Concept X er Nordens førende medienetværk, der udvikler løsninger, som forbinder udgivere, annoncører og teknologi på nye og effektive måder, der styrker de lokale mediemarkeder.

Partnerskabet mellem Berlingske Media og Concept X har fået navnet Trusted Web, fordi det er det, markedet har brug for: et sikkert, troværdigt og transparent dansk alternativ til techgiganternes dominans på annoncemarkedet. Det giver annoncører landets største rækkevidde, brands af høj kvalitet og adgang til købedygtige målgrupper gennem præcise, datadrevne produkter og indkøbsmuligheder. Annoncører og bureauer får adgang til mere end 3,4 mio. brugere om måneden, altså en reach på 84% på tværs af populære danske sites.

Foto: Stine Heilmann

Flere pressemeddelser

Slide 1 of 28
Slide 1 of 28